tirsdag den 14. februar 2012

Pynt er skønt!

Og specielt når man endelig, og langt om længe, får lov at lave noget til en lille fin frøken!

En sød og skøn pige spurgte mig (efter at have set nogle hjemmekreerede pynte hårelastikker til en pige fra Isaacs dagpleje), om jeg ikke ville lave nogle i samme stil, til hendes datter.

Og selvfølgelig ville jeg det!

De er lavet frit fra fantasien, synes selv det er blevet ret gode, faktisk! ;)

Dem til pigen fra Isaacs dagpleje (afskedsgave)

Og de andre, og seneste

onsdag den 8. februar 2012

Ud af vinterhiet

Åh ja, jeg har vist - Igen igen IGEN - forsømt min blog en hel del.
Men det har været vinter, lad os bare sige det er derfor ;)

Nej, computeren har været lagt på hylden en tid, da der er sket en del ting herhjemme den seneste tid. Jeg har længe ville skrive min blogadresse i søgefeltet, men har bare ikke lige kunne finde energien til at begynde.

NU skal det så være!!

Det skal ikke være en hemmelighed, at vores vinter har været præget af sygdom, læge- og hospitalsbesøg, og dermed også en masse timer med dynen på sofaen.
Og eftersom jeg endnu ikke er kommet derfra, kan jeg jo ligeså godt lukke op for bloguniverset, og bruge lidt af min tid derpå.

Velkommen tilbage til mig, og min aktivitet ;)